Gæsterne udtaler

Her har vi samlet et uddrag af de mange hilsner vi gennem årene har modtaget fra tilfredse gæster i Snehytten og Snefnuggen.

“Vi havde en fantastisk tur og vi nød rigtig solen og den flotte udsigt. Perfekt hytte til 4 familier - både store og små. Vores børnebørn på 5 og 7 år blev rigtig glade for at stå på ski og nød det rigtigt - at 'suse' ned af løjperne.”

- Familien Rasmussen

“Vi ( mor og far og tre børn) havde en fantastisk uge 51 i Snefnuggen. Et skønt sted at holde jul og selvom vejret var meget koldt ( min. 20-25 grader), så var det utrolig flot. Juleaftensdag var himlen knaldblå og solen skinnede fra den stod op til den gik ned bag bjergene. Det er en skøn lille hytte med masser af atmosfære og sjæl. Og et skønt område hvadenten man er til langrend eller alpin skiløb. Vi kommer gerne igen.”

- Familien Kjeldsen

“Lige ankommet til Snefnuggen. Mage til super hyggelig lille hytte skal man lede længe efter. Vi glæder os til at få ski på (fødderne) i morgen. Alt er jo bare super.”

- Familien Jensen

“Tusen takk for leie av deres fantastisk flotte hytte! Vi hadde noen fine dager i Trysil! Tusen Takk.”

- Tone

“Vi har haft en dejlig uge i Snefnuggen. Hytten var ikke helt så stor som vi havde forestillet os, men til gengæld var den rigtig hyggelig. Det var rigtigt nemt at komme ud på pisterne og hjem igen, når vi skulle afsted valgte vi at gå ud på den \"store\" vej, og så op til en lille skovsti lidt før røret under vejen, vi syntes det var nemmere end træklifterne op til skihytta, turen var max. 250-300 meter. Når vi skulle hjem kunne vi næsten køre frem til hoveddøren. Der var alt hvad vi skulle bruge i hytten, og vi kommer gerne igen. Sneen var helt perfekt på løjperne i uge 10 2009, mindre tåge og mere sol er ønskeligt når vi vender tilbage.”

- Jannick og Dorthe

“I uge 9 havde vi lejet os ind i Snefnuggen, sammen med vores norske venner. Vi havde en fantastisk uge med masser af sne og også nysne. Dagende blev bare bedre og bedre, dvs. temperaturen faldt fra 0 gr. til - 10 den sidste dag. Og mængden af sol tog til, som ugen gik, så den sidste dag blv tilbragt i frost og klar sol og vindstille. Fantastiske naturoplevelser, når vejret arter sig på den måde. Hytten levede fint op til vores behov og Trysil-området kendte vi fra tidligere. Med unger i alderen 12-17 år var det perfekt, de kunne selv løbe ud på pisterne og komme sikkert tilbage til hytten. Så alt i alt - dejlig ferie i Snefnuggen og Trysil. Tak for denne gang.”

- Familien de Lichtenberg

“Vi nød nogle herlige dage i Snefnuggen i august. Herlige vandreture i fjellet. Hygge i hytten, som vi nød meget. Den levede bestemt op til forventningerne. Vi glæder os meget til at indtage hytten igen i 14 dage i januar/09, hvor vi så håber på masser af sne.”

- Per og Ellen

“Tak for husly i Snehytten i forrygende sommervejr i det norske fjeld. Sneen måtte vi jo undvære, men Trysilfjeldet er bestemt også et besøg værd ved sommertide. Hytten levede bestemt op til vores vildeste forventninger, og vi glæder os meget til at vende tilbage, når sneen ligger tykt på fjeldet!”

- Lisbeth og Jens

“Tak for lån af jeres dejlige hytte. Vi nød virkelig vores ophold der oppe i uge 11. En uge med meget blandet vejr. Først meget tåge, men som ugen skred frem blev det bare bedre og bedre og de sidste 2 dage nød i fuld sol! Hytten levede fuldstændig op til vores forventninger og der var alt hvad vi havde brug for. En perfekt beliggenhed - sikke en udsigt vi havde de sidste par dage ! Og skønt at vi var på løjperne med det samme vi gik ud af døren. Det nød børnene især.”

- Familien Ladefoged

“TAK for et skønt ophold i Snehytten. Vi var 8 mennesker (mor, far, 4 børn og 2 kærester) afsted i uge 52 i 2011. Vi nød den dejlige hytte og havde god plads - både fysisk og mentalt - i hytten. Den er dejlig lys og venlig og har en perfekt beliggenhed i forhold til solen. Vores varmeste anbefaling af Snehyten. Med kun 20 m. til nærmeste transportløjpe, kan alle uanset skierfaring komme og gå til hytten uafhængig af hinanden. Det passer rigtig godt ind i vores familie, da vi spænder vidt hvad ønsker til skiløb angår. Vi glæder os allerede til uge 4 hvor de tre af os - sammen med gode venner - indtager Snefnuggen. Jubiii - på ski i Trysil igen.”

- Familien Morsbøl Thomsen

Book Snehytten

Er du klar til at booke en dejlig ferie lige midt i skandinaviens største alpinanlæg, og noget af den smukkeste natur?